For og imod valuarvurderinger set med medlemmernes øjne
For valuarvurderingen
De andelshavere der har behov for at skifte bolig – være sig på grund af helbred, familieforøgelse, skilsmisse eller andre årsager – kan komme i en situation, hvor en meget lavet andelskrone kan virke som et stavnsbånd fordi det, man gerne vil købe, har en højere pris – ofte netop på baggrund af en valuarvurdering.
Det er altid hensigtsmæssigt, at andelskronen i videst muligt omfang baserer sig Ipå en reel vurdering.
En del banker vurderer lånesikkerheden på baggrund af andelskronen, og når det er tilfældet, kan en højere andelskrone betyde en lavere rente. Dette gælder ikke alle banker.
Imod valuarvurderingen
De andelshavere, som ikke har flytte- eller låneplaner, kan være af den opfattelse at der ikke er nogen grund for foreningen til at påtage sig en årlig udgift til en valuarvurdering.
Dette “problem” har nogle foreninger løst ved – via en vedtægtsændring – at beslutte, at de andelshavere, der skal sælge deres bolig, ud af salgsprovenuet skal udrede et fast beløb på fx kr. 10.000 som tilskud til denne udgift. Der er naturligvis ikke nogen garanti for at dette nøjagtigt dækker udgiften, men fører til, at den, der har det største økonomiske incitament, som også bærer hele eller dele af udgiften.